Computerfolk er Ikke De Abstrakte Karakterer du Gør Dem Til

Når vi tænder fjernsynet, er det altid karikaturer der dukker op på skærmen. Det naturlige er kedeligt, og vi kender det alt for godt. Derfor skal tingene overdrives. Ikke bare skal der skrues op for særhederne: der skal også skrues ned for alle andre områder af personligheden. Jeg ved ikke om producenterne i Hollywood tænker, at seerne er dumme, men måske bliver der bare taget højde for laveste fællesnævner. Karakterer i TV serier og film i dag, gøres i hvert fald så en-dimensionelle som muligt, hvilket gør, at alle kan følge med.

Det betyder desværre også, at vi let får et forvrænget billede af virkeligheden. Vi kan godt grine af karikaturene, og vide med sikkerhed at det er overdrivelser, når vi ser mennesker vi godt kender fra virkeligheden. Vi ved eksempelvis godt, at bageren nede i Brugsen går op i andet end kage: hun er jo et rigtigt menneske, og vi har snakket med hende flere gange! Problemet opstår, når vi ser disse karikerede versioner af mennesker vi ikke bruger tid sammen med i hverdagen. Pludseligt er det, vi har set i TV, den eneste information vi har om disse mennesker, og så kommer til at tro på karikaturene.

Det er specielt noget, vi ser i IT verdenen. Alle har efterhånden en computer, og på enhver arbejdsplads bombarderes man med tekniske termer som SEO, CRM Systemer og så videre. Men alligevel har vi en idé om, at de mennesker der arbejder specifikt med IT, må være nogle meget specielle typer. For de ?nørder? vi ser i fjernsynet, er jo totalt gakkede og ensporede… Vi glemmer, at det er en karikatur, fordi vi ikke oplevede virkeligheden før vi så fiktionen. Vores billede af Jim, der sidder i IT afdelingen og tager sig af hubspot vejledning, er først og fremmest bygget på karakterer fra TV ? og det gør det svært, at komme til at kende den rigtige Jim. Man glemmer, at Jim laver meget andet, end bare at arbejde med Hubspot på computeren hele dagen. Han har et farverigt liv, fyldt med fritidsinteresser og en familie ? han er ligesom dig og mig, bare med et andet arbejde.

Det er en fælde, som vi allesammen kan falde i. Det er ikke kun når det handler om IT og software: alle de fagemner og personlighedstyper derude, som vi aldrig rigtigt har stiftet bekendtskab med på egen hånd, bliver stærkt farvet af de ting, vi ser i fjernsynet. Det bedste vi kan gøre for at undgå at gå rundt i denne forvrængede verden er, at slukke fjernsynet, og gå ud for at møde menneskerne ansigt til ansigt. Sig ?Hej? til Jim, og spørg ham hvad Hubspot går ud på. Tal med underviserne på dine børns skole, og lær menneskerne at kende, fremfor at tænke på dem som ?lærere?.