Vi er i de seneste 10 år kommet ind i en bølge af gode intentioner her i Danmark. Vi har fået øjnene op for de problemer vores klima står overfor, og har fået fokus på vores eget helbred og kvaliteten af den mad vi spiser. På rigtigt mange måder er det en fantastisk udvikling, der har bragt mange gode ting med sig. Uheldigvis er der også områder i denne udvikling, som nærmere er ”mode-fænomener” – hvilket betyder at de er tomme skaller, der blot forklæder sig som de gode ting vi alle sætter pris på, og fordrejer sandheden.

Et af disse steder er når det kommer til at købe og sælge brugt. Der er intet galt i at købe en brugt bil, eller sælge sin bil til en anden, hvis man har behov for at opgradere. Men der er en helt masse argumenter for at købe sin bil brugt, som spredes som gospel af en masse mennesker med gode intentioner, men som bare ikke holder i længden. Problemet med at sprede dårlige argumenter er, at folk på et eller andet tidspunkt vil gennemskue dem, og nemt kan komme til at konkludere at alle argumenterne er dårlige. Det giver altså bagslag at sprede argumenter der ikke holder vand.

Det første argument der bliver spredt, kommer med al sandsynlighed for vores simple intuition. Argumentet er, at det er billigere at købe en brugt bil end en ny bil, og at det derfor giver sig selv, at man skal købe brugt. Det lyder jo umiddelbart meget godt: ingen har lyst til at betale for meget for et produkt, vel? Hvis du havde to æbler foran dig, hvor det ene kostede 1 kr og det andet kostede 10 kr, så ville du da vælge det billige æble!

Men hvad hvis det bilige æble, ved nærmere eftersyn, manglede en stor bid bagpå? Og at dette hul i øblet havde gjort, at æblekødet var blevet brunt, og æblet var – eller snart ville være – ganske uappetitligt. Så ville det måske være bedre at købe det dyre æble – det vil du trods alt kunne sætte tænderne i og nyde!

Argumentet holder ikke, fordi det ikke tager højde for, at der er forskel på nye og brugte biler. Med en brugt bil er du nødt til at bruge tid og ressourcer på at kigge den brugte bil ordentligt efter i sømmene, og forsøge at vurdere om den er pengene værd. Du vil med sikkerhed lave et kompromis, hvor du balancerer bilens tilstand go dens pris. Hvis du derimod går ind på BN.dk og køber en ny bil, så ved du nøjagtigt hvad du får, og den udregning er både nemmere og hurtigere – og med sikkerhed nøjagtig!