Det er simpelthen så hyggeligt at give gaver til dem, man holder af, men for mange kan det også være en hovedpine af de helt store. For når man først har fundet ud af, hvad man skal give til fødselaren, jubilaren, brudeparret, eller hvad det nu måtte være, kommer den næste store hindring: prisen. For hvor meget bør/skal man give for? Har jeg råd til det? Er det for meget? Sådan spørgsmål kan være svære at svare på, og det kommer både an på begivenheden, dit forhold til modtageren, jeres traditioner, hvad du har lyst ? og ikke mindst råd ? til, og så videre. Du skal i bund og grund have det godt med købet af din gave, og har du en god fornemmelse af, at den heldige modtager vil blive rigtig glad, så er prisen fuldstændig ligegyldig. Men går du og funderer over, hvad du skal købe som din næste gave til en, du holder af, kan du nedenfor læse nogle tips til, hvad du kan gøre.
Det behøver ikke at koste en bondegård
Hjemmelavede gavekort. Og det behøver slet ikke at være så børneagtigt, som det lyder, for lægger du hjernen i blød, kan du helt sikkert komme på nogle ting, som modtageren vil ELSKE at modtage et gavekort på. Måske ville en omgang børnepasning være tiltrængt, en ordentlig omgang hjemmelavet mad, eller måske nogle ture ned i supermarkedet, hvor der bliver handlet ind til en hel uge ad gangen. Det er kun fantasien, der sætter grænser!
Think smart. Ønsker modtageren sig noget specifikt i løbet af året, kan du skrive det ned og eventuelt købe det uden for sæson. På den måde sparer du rigtig mange penge, hvis du for eksempel bestiller den populære skijakke i juli måned.
Du kan også vælge at investere i billige plakater, som vil falde i rigtig manges smag. Billige plakater er et hit blandt de fleste danskere, fordi det er en nem måde at opgradere sin bolig på. Og du finder billige plakater inden for alle kategorier, så selv om du skal til en børnefødselsdag den ene dag og et kobberbryllup den anden, kan du sagtens finde billige plakater i gave til dem begge.
Har modtageren et brændende ønske om noget helt specifikt, men ligger det langt uden for dit budget, kan du også vælge at give et tilskud. På den måde viser du, at du meget gerne vil give ham eller hende netop denne ting, men at du simpelthen ikke har mulighed for at forære den 100%. Du viser, at du tænker på personen og hans/hendes ønsker, og du imødekommer dem ved at give en så stor del, som du overhovedet kan. Pak eventuelt pengene eller flot eller sjovt ind, så gaven stadig bliver mindeværdig og speciel ? i stedet for blot en konvolut, som hurtigt bliver kastet til side.
Ved du, at modtageren ikke har noget imod det, eller ønsker du blot at kaste dig ud i det alligevel, kan du også vælge at finde gaveønskerne brugt. Her er rigtig mange penge at spare, og det betyder måske endda, at modtageren kan få flere af sine ting på ønskelisten opfyldt.