De to brødre Anders og Julius, blev landskendte, da Søren Ryge Petersen fra 1990 og frem lavede i alt syv programmer om dem og deres landsmandsliv.

Julius døde for snart ti år siden – og selvom Søren Ryge Petersen stadig bor med den nu 85 år gamle Anders Sørensen som nabo, har han ingen planer om at se ham til jul.

– Vi har ikke så meget med hinanden at gøre mere. Han har ikke rigtig noget med nogen at gøre mere, fortæller Søren Ryge Petersen i sidste afsnit af dr.dks julekalender, hvor han er den “hemmelige” gæst.

Bag låge nummer 24 i dr.dk’s julekalender #DRjuleklip gemmer der sig et klip om en anden landmand, der ligesom Anders og Julius levede som en landmand før industrialiseringen.