http://www.dr.dk/Temaer/julidr/2014/1128135943.htm – se artiklen på dr.dk.

Synes du, at toget hjem til jul er fyldt i dag? Så se dagens Juleklip fra 1981, hvor vi tager med på juleturen til Jylland med tog og færge.

Her sidder børn og voksne på skødet af hinanden i toget for at få plads til alle passagererne, der er på vej fra København til Kalundborg for at sejle mod Århus.
Og billedet bliver ikke bedre på Kalundborgbåden:
– Der er under én kvadratmeter plads til hver, og det er ikke meget på en overfart, der varer tre timer, forklarer speakeren i indslaget fra TV Avisen anno 1981.

I DR’s online julekalender, #DRJULEKLIP, viser vi hver dag et nyt arkivklip fra danskernes jul gennem årene for dig og en særlig gæst.

Se hvem dagens gæst er i klippet her og hør hende forklare om, hvordan det føles lidt som at spille ’gave-tetris’ at tage toget hjem til jul i dag.