http://www.dr.dk/Temaer/julidr/2014/1202133730.htm …se artiklen på dr.dk!

Flere end nogensinde har brug for julehjælp. Sådan lyder det nogle år i december måned fra de godgørende organisationer.

Og selvom det sikkert er rigtig nok, så er det heller ikke nyt. Antallet af ansøgninger til julehjælp satte i hvert fald også rekord i 1982, hvor TV Avisen besøger Børnenes Kontor. Kontorets leder kalder tilstanden for “fattigdom som i 1930’erne”.

– Det er typisk den enlige forsøger med to eller tre børn, som er arbejdsløs eller kommet på bistandshjælp, og som bor i en meget dårlig lejlighed med petroleumsopvarmning, siger kontorets leder.

Dagens hemmelige gæst i julekalenderen har sjove minder om Børnenes Kontor. For da hun var barn, stod der på Nytorv i Aalborg en pølsevogn, hvor der henover facaden stod Børnenes Kontor.

– Jeg troede, det var ment som en spøg. Som et sted du kan tage børnene med hen, og hvor de har det sjovt, akkurat som McDonalds er det i dag.

Se hvem gæsten er i dagens #DRJULEKLIP.